top of page

OM MIG

Mit navn er Anita Pihl.

Igennem de sidste mere end 25 år har jeg undervist og arbejdet med børn, unge og voksne og været rigtig glad for det.

Jeg har løbende videreuddannet mig indenfor psykologi, vejledning og supervision. I forbindelse med tab og sygdom i mine nære relationer, var min måde at handle på at fodre mit intellekt. Mit hoved blev fyldt med spændende viden, men jeg kunne ikke engang finde ud af mine egne følelser, og jeg følte, at min krop blev ladt i stikken. 

En dag satte jeg mig bogstavelig talt imellem to stole på en café. Det blev begyndelsen på en tur igennem behandlingssystemet for at slippe af med smerter. Kropsterapi betød forandringen for mig. Jeg oplevede ikke blot forandring, som fravær af de fysiske smerter, men at jeg i kropsterapien havde mulighed for at arbejde med  min sorg og mine tab. 

Med oplevelsen på egen krop af, at kropsterapi tilbyder noget helt særligt, valgte jeg at uddanne mig som kropsterapeut  hos Totum, Skolen for kropsterapi. 

Når et barn ikke trives, er læringen udfordret. Når en ung har angst, eller en voksen igen igen får hovedpine, sættes livskvaliteten på prøve. 

Målet, med mit kropsterapeutiske arbejde, er at give dig mulighed for at give slip på det, du ikke har brug for og hjælpe med, hvordan du kan forholde sig til de erfaringer og vilkår, som du står med. Både dem, som du har indflydelse på, men også dem, som er uden for din kontrol. At give mulighed for, at du igennem balancering af indtryk og erfaringer i hjerne og hjerte, oplever handlekraft, helhed og styrke.

kropsterapi nordsjælland

"Man lever livet, som man trækker vejret-

trækker man det halvt, så lever man det halvt!"

              

                                                Østlig Filosof

Uddannelser og kurser

​2023

  • Introduktion til Den Metakognitive Metode hos Psykoterapeuterne. 24 lektioner

2020 

  • Kropsterapeut fra Totum- Skolen for Kropsterapi

  • Overbygningskursus i Udvidet Meridianlære ved Totum

  • Introduktion til Ansigtszone- og Refleksterapi ved Lone Sørensen. 12 timer.

 

2017 - 2018

  • 2. År på familie og psykoterapeutuddannelsen hos Kempler Instituttet. Gruppedynamiske processer, par- og familierelationer

 

2016 - 2017

  • Basisår på familie og psykoterapeutuddannelsen hos Kempler Instituttet. 

 

2015

  • Instruktøruddannelse i Mindfulness v. Cand.Psych. Aut. Emil Noll

2008 - 2010

  • Certificeret Reading Recovery lærer

  • Reading Recovery Tutor

 

2003

  • Pædagogisk Diplomudannelse i psykologi, vejledning og supervision

1992 

  • Lærereksamen fra. N. Zahles Seminarium

bottom of page