"Man lever livet, som man trækker vejret-
trækker man det halvt, så lever man det halvt!"
Østlig Filosof
DIG
Symptomer
Indgangen til en kropsterapeutisk behandling kan være en fysisk, psykisk, mental eller kemisk belastning.
Kropsterapi har god effekt i behandling af:
-
ubalancer i krop og sind
-
fysiske smerter som fx hovedpine/migræne/fordøjelsesproblemer
-
søvnproblemer
-
belastnings- og bekymringstilstande
-
angst
-
tab, traumer og livskriser
Kroppen husker
Uanset hvor lang tid dine udfordringer har stået på, er muligt at arbejde med de ubalancer og uhensigtsmæssige mønstre, der er opstået. Er vi blevet afvist og gjort forkerte i barndommen, kan vores følelse af berettigelse trigges langt ind i voksenlivet. En sætning sagt i skolegården kan aktiveres mange gange senere i livet, når følelsen af ensomhed og manglende berettigelse har fat.
Det afgørende er, hvordan vi forholder os , når nye eller gamle symptomer “banker på” og kræver opmærksomhed.
Arbejdet ligger i at møde det, som vi har kontrol over og kan gøre noget ved, kærligt. Og at være med det, som er udenfor vores kontrol, så det ikke står i vejen for et godt liv.
Robusthed
Robusthed handler ikke om at bide tænderne sammen, udholde eller finde sig i hvad som helst. Det handler derimod om, at vi kan være med os selv og ved, hvordan vi kan reagere og håndtere udfordringer og modstand.
Altså at vi både har evnen til at bøje os og samtidig stå fast.
Indre uro
Når vi invaderes af indre uro, kan det være vanskeligt at skelne, at være bevidst om hvilke behov, der er ens egne, og hvilke behov der er andres. Eller hvad der er tanker, og hvad der er følelser?
Der kan være mange forskellige udfordringer. Her er blot nogle af dem.
• udfordringer med nære relationer til familiemedlemmer,
venner eller kolleger
• at savne troen på sig selv
• at passe på sig selv, være fysisk aktiv og opmærksom
på egne behov og følelser
• at kunne træffe valg og forfølge realistiske mål
• automatiske tanker og handlinger
Terapeutisk behandling giver mulighed for at arbejde med den indre uro og reguleringen af kroppens alarmberedskab.
I en kropsterapeutisk behandling bliver man mødt, som den man er, og med det der er, samtidig med, at man drager omsorg for sig selv i et trygt rum.
Tab og traumer
Tab og traumer er en del af livet. Det at miste nogen eller noget påvirker i forskellig grad og på forskellig måde.
For mange foregår det meste i hovedet, som tanker om tab af kontrol og kroppen lukkes så at sige ned, og automatpiloten slås i bedste fald til i de daglige gøremål. Andre oplever at være i følelsernes vold, og det kan være svært at overkomme daglige gøremål. Når vi konfronteres med vores sårbarhed, oversvømmes vi af mange og måske voldsomme og ukendte følelser som kan sætte sig som ubalancer i krop og sind.
Trusler om tab opstår, når vi føler os begrænset af sygdom, truet i forhold til vores personlige eller professionelle frihed og integritet. Vi bliver angste, måske vrede og frygter fremtiden.
Når vi for eksempel bliver skilt, mister en ven eller et familiemedlem - er tab en realitet, og vi rammes af sorg og måske depression.
Oplever vi at fejle i opdragelsen af vores børn, eller er vi skyld i andres ulykke, opstår akut krise og grundlag for traume, som kan sætte sig i kroppen. Skyld og skam kan opstå, når vi bliver i tvivl om, hvorvidt vi kunne have handlet anderledes, når ansvaret for krisen skal tages.
Alt efter hvad vi har med os af tidligere erfaringer, forholder vi os, eller lader vi være med at forholde os til tab og traumer i vores liv.
Nogle gange reagerer vi først, når det hele begynder at støje i kroppen, og vi bliver anspændte, irritable, har svært ved at koncentrere os, får hjertebanken, ondt i maven eller oplever andre psykiske og fysiske symptomer.
Hjælp til børn og unge
Mange børn og unge har det ikke godt indeni. Nogle gange ses det i en udadrettet uhensigtsmæssig adfærd, andre gange som skolevægring, sårbarhed eller overdrevne bekymringstanker, som er blevet til angst. Måske har barnet/den unge svært ved at mærke og forstå egne følelser eller at reagere på dem. Hovedet kan være fyldt, og barnet/den unge føler sig presset. Det kan være krav i skolen, der presser, eller at de sociale relationer, fællesskabet i skole eller hjemme som fx sammenbragt familie, er udfordrende. Det kan også være noget helt femte.
Ofte, ledsages eller erstattes den manglende trivsel og følelsen af at have det rart i sin krop, af hovedpine, ondt i maven, forstoppelse eller andre fysiske symptomer, som naturligvis bør undersøges hos lægen. Når barnets/den unges symptomer ikke skyldes sygdom, er det muligt at sætte ind med behandling af årsager.
Mine behandlinger af børn/unge tager udgangspunkt i mit værdigrundlag, hvor hvert enkelt menneske har ret til omsorg,- at blive set og mødt med ro og nærvær, som den man er. I kropsterapien er det muligt at arbejde med barnets/den unges forståelse af sig selv og sine muligheder alene og sammen med andre, samtidig med en bevidstgørelse af, hvordan man kan lytte til sin krop, møde sine tanker og have det godt i både krop og sind.
Trivsel og læring
Et barn, der trives, lærer bedre. Tror dit barn ikke, han eller hun er god nok?
Føler dit barn sig ensom eller ikke som en del af et fælleskab?
Måske har dit barn ikke opdaget sine egne styrker og udfordres læringsmæssigt.
Jeg har mødt mange børn, som tidligt har mistet modet og troen på, at de er noget værd. Sådan bør og behøver det ikke at være.
Reaktioner på manglende trivsel og læring kan være mange og forskelligartede. Fælles for reaktionerne er, at de ofte er ret uhensigtsmæssige, ofte går i ring og påvirker dagligdagen negativt.
Når vi oplever, at vores barn, ikke har lyst til at deltage, ikke gider den opgave, som vi inviterer dem ind til, kan vi blive ramt af usikkerhed om, hvordan vi kan hjælpe vores barn. Ofte dækker ordene og adfærden over barnets følelse af ikke at vide, hvordan opgaven skal løses, selv om adfærden ligner uvilje og modstand mod at samarbejde.
Når krop og sind er i balance, bliver en højere grad af Pippi Langstrømpe tilgang til tingene mulig. “Det har jeg aldrig prøvet før - det tror jeg godt, at jeg kan.”
En forudsætning, for at styrke barnets selvværd og tro på egne styrker, er et trygt “rum”. I behandlingen på briksen, arbejdes i et trygt “rum” med ubalancer gennem akupressur, zoneterapi, meridianmassage og/eller pulserende massage. Barnet behøver ikke at kunne præstere, fortælle eller forklare.
